Så er det tid til at vi igen skal til Vardeborg og mærke Vesterhavet på krop og sjæl.
Vi mødes på Vardeborg fredag den 20. marts mellem 17.00 og 17.30.
- Fredag står den på indretning af værelser og hygge.
- Lørdag skal vi ud og nyde naturen og lave aktiviteter på tværs af aldersgrupper.
- Søndag er der afhentning og fælles oprydning kl. 9.30.
Vi forventer, at I forældre hjælper med at rydde op, så vi alle kan køre hjem samtidig. Der skal ikke gøres rent, men tømmes skrald, fejes o.lign.
Medbring: sovepose, lagen, indesko, vandtætte støvler, regntøj, overtræksbukser, varmt tøj, skiftetøj, håndklæde, toiletgrej, slik til max 30 kr., evt. bamse, pude, spil, badetøj etc.
Vi beder om at spejderne ikke har mobiltelefoner med, da vi tager på lejr for at være i det nære fællesskab med vores spejderkammerater og de oplevelser det giver. Har jeres barn brug for at ringe/skrive hjem, kan de altid låne en telefon af en leder.
Adresse:
Vardeborg
Sydvej 2
6853 Vejers